Sprogundervisning

Sikh Ungdom tilbyder Gurmukhi og sprogundervisning i Punjabi hver søndag. Gurmukhi alfabetet læses fra venstre til højre - ligesom det danske - og er et logisk alfabet, der kan læres på ganske få uger.

Punjabi er det 11. mest talte sprog i verden, mens Gurmukhi alfabetet blev udviklet, i sin nuværende form, af den første Guru i midten af 1500 tallet. Grundet dets association til Guru Nanak og Guru Angad har Gurmukhi fået en hellig status blandt sikher i dag. Gurmukhi er blandt ét af tre skriftsprog til nedskrivelse af Punjabi. Alfabetet består af 52 bogstaver og har historisk set været det alfabet, som de hellige sikh skrifter og almen litteratur er blevet forfattet i.

Sikh Guruerne forkastede datidens skriftsprog – arabisk og sanskrit – og udviklede i stedet deres eget, for herefter at udbrede det via skoler og uddannelsescentre, til lokalbefolkningerne. I 1500 tallet blev skriftsproget primært brugt i religiøs litteratur, relateret til sikhismen. Fra slutningen af 1600 tallet, under den 10. Gurus ledelse, udvidede brugen af skriftsproget sig gevaldigt til også at inkludere en lang række videnskaber inden for grammatik, historie, mytologi, politiske manualer, medicin, filosofi, sociale videnskaber, biologi, zoologi, poesi mv. I dag er Gurmukhi alfabetet det mest anvendte skriftsprog til nedskrivelse af Punjabi.

Hvis du har lyst til at deltage på kurserne, så kontakt os gerne. Alle er velkomne uanset tidligere kendskab til sproget.