Lån en Sikh

Sikh Ungdoms medlemmer tager løbende ud på skoler og fortæller om sikhismens filosofi og levevis. Formålet er at give unge elever et kendskab til sikhismen, og hvordan man praktiserer sikhismen i dagens Danmark.

Vores medlemmer er bekendte med at formidle Sikhismen på en letforståelig og tilgængelig måde, hvor vi engagerer og inddrager publikum, eksempelvis via gruppeøvelser og workshops. Derudover viser vi korte videoer og lydklip, som vi efterfølgende bruger som oplæg til debat med eleverne.

Vi kan tale om alle emner relateret til sikhismen, men vi har gode erfaringer med følgende temaer:

  • Grundlæggende introduktion til sikhismen og dens læresætninger.
  • Religiøse symboler.
  • Religionens rolle i et moderne samfund.
  • Sikhismen og demokrati.
  • Sikhismens rolle i et moderne samfund.
  • På den måde tilrettelægger vi oplæggene så de passer ind i religionsfaget eller samfundsundervisningen.

    Hvis du har lyst til at invitere os ud på din skole eller i din klub, så kontakt os gerne. Vi stiller gratis op og sørger for at skræddersy oplægget, så det passer bedst ind i din undervisning.